Hvad er LØBESTART?

”Det er altid nemmere at komme af sted
når man har nogen at løbe sammen med”

LØBESTART er et tilbud til alle, som gerne vil i gang med at løbe eller som gerne vil have lidt mere struktur på deres løbevaner. Er du mere til en rask gå-tur, er LØBESTART også noget for dig, med vort ”TRIM hold”, hvor fokus vil være at få pulsen, forbrændingen og humøret i top


I løbeklubben LIUF-LØB mener vi, at det specielt for nye løbere, er meget vigtigt, at der er afsat en fast løbedag og, ikke mindst, at man ved, at der står en flok ”løbe-venner” og venter på en. På den måde bliver fristelsen til at springe løbeturen over, hvis vejret ikke lige er så godt, eller man har haft en hård dag på arbejde, væsentlig mindre – det sværeste er ikke at løbe, men at komme ud af døren.


I LØBESTART opdeles løberne i 2 grupper, som spænder fra dem der aldrig har løbet før, og til dem der løber en gang imellem, men gerne vil have deres løb sat lidt mere i system og som f.eks. vil deltage i Grundlovsløbet og andre motionsløb.Til løbestart vil der altid være min. en træner til hvert hold, både Torsdag og Søndag.


Denne gruppe-opdeling sikrer, at man altid vil komme til at løbe sammen med nogen på sit eget niveau.
LØBESTART står klar med friske og erfarne trænere, hvis opgave bliver at vejlede og motivere de nye løbere. Endvidere vil trænerene sikre, at ingen bliver overladt til sig selv på løbeturene.
Nederst på siden kan du hente informationsfolder om LØBESTART, samt det aktuelle løbeprogram for forår og efterår 2019.
Løbeniveauer:
LØBESTART har følgende 2 løbeniveauer:


Niveau A - Løbehastighed:  6:45 - 7:15
For dem der ikke dyrker nogen form for motion, men har lyst til at komme i gang for at få en bedre kondition.


Niveau B - Løbehastighed:  6:30 - 7:00 
For dem der cykler på arbejde et par gange om ugen eller går nogle ture, men godt kunne tænke sig at komme i gang med at løbe.

Trim hold

For dem som hellere vil have en rask gå tur, lidt hurtigere end "at kigge på vinduer".TRIM holdet går Søndage kl. 10:00. Første gang. 7/4.


Hvornår:
LØBESTART 2019 starter torsdag 4 april. Det primære løbetidspunkt er herefter hver Torsdag kl. 18:30 fra Lundergaardshallen. Ved torsdagstræningen er der 2-3 trænere på hvert løbeniveau.
Herudover tilbydes træning hver Søndag kl. 10. Her stilles der dog kun én træner til rådighed, men vi garanterer at ingen bliver ladt i stikken. Der løbes/gåes samme distance og tider som den foregående torsdag.
Træningen foregår fra den 4. april og til den 26. oktober, uden ophør, men i hele juli og frem til august garanteres kun én træner på hvert løbeniveau. I vinterperioden er der mulighed for at deltage i LIUF-LØB's almindelige onsdags- og søndagstræninger.


Tilmelding:
For at deltage i LØBESTART skal du blot være medlem at LIUF-LØB. Det koster 350 kr om året og giver dig adgang til en lang række arrangementer ud over LØBESTART.
Tryk "Tilmelding" i venstre sides menu, når du står i afdeling "Løb". Her er fremgangsmåde beskrevet.
Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om LØBESTART 2019 er du velkommen til at kontakte en af trænerne: 

Koordinerende træner:
Martin Højen
Tlf: 21348618
Mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
 Martin Hjen

INFO-folder 

Program løbestart forår  2019 Hold A og B

Program løbestart efterår 2019 Hold A og B